Oplevelsesbaseret forretningsudvikling (P.S. Husk CKO-pulje)
Oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Det er VIRKELIGT VIGTIGT. Især at blive meget bedre til – lige meget om du er erhvervsvirksomhed og ikke lige synes, at du hører under turismebranchen, eller underholdningsindustri eller attraktion eller museum eller serviceindustri – hvor du er helt bevidst om, at du lever af at give og formidle andre en god oplevelse…
ALLE brancher har gavn af at tænke i oplevelsesbaseret forretningsudvikling
Ja, selv COWI hvor jeg arbejder. Eller en hvilken som helst anden virksomhed inden for bank, transport, marinen, rengøring, surferudstyr - WHATEVER!
Oplevelsesbaseret forretningsudvikling handler om at SKABE MERVÆRDI for sin kunde/gæst via oplevelser - og TJENE PENGE PÅ DET!
JAMEN, hvordan?
Jeg har tidligere skrevet om den gode oplevelse og forskellige modeller at designe oplevelser efter – og nogle læsere har tilføjet andre tilgange (fedt og tak igen!).
Og nu har CKO også produceret en fin how-to-do-it-manual, som er værd at studere, synes jeg.
Bliv endnu klogere
For en tre år siden var jeg med sammen med nogle herlige kolleger med til at lave en super interessant – hvis jeg selv skal sige det – rapport om hvad oplevelsesbaseret forretningsudvikling er og kan bruges til. Vi formulerede også de indledende tanker til projektet Nye Veje til Vækst – der handlede om praktisk anvendelse af oplevelser i en virksomheds forretningsudvikling. Tjek projektet ud her hvor der også er link til den REG LAB analyse , vi udarbejdede plus en søster-rapport og casesamling, EBST udgav sideløbende.
Tjek pulje ud der støtter oplevelsesbaseret forretningsudvikling
Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi har en vækstpulje med deadline 9. september 2011. Op af stolen – hvad kunne være et sjovt projekt på tværs af erhverv og kompetencer fra kultur, turisme og kulturarvsformidling?
Johanne
P.S. Se evt. mit indlæg om kunsteriske kompetencer i erhvervslivet.

Tak for dejlig blog indlæg og jeg kan ikke være mere enig.
Dels fordi jeg har arbejdet længe med området og ser det som et kerneområde i min virksomheds tilgang til moderne kommunikation, i tilknytning til markedsføring, konceptudvikling, design og branding.
Dels fordi en oplevlelse i sig selv er noget uventet/nyt der på et eller flere planer påvirker vores følelsesregisker. Det giver potentialet for at oplevelsen lagres og man har opnået en essentiel effekt på et konkurrencepræget marked; at diffentierer sig. – Er det tilmed veludført, så ligger mediedækning af oplevelsen lige til højrebenet.
Sidst og ikke mindst fordi det at give andre en god oplevelse er helt centralt i god kundeservice og det beriger ikke kun kunden og får ham/hende til at vende tilbage. Det beriger medarbjederen og i sidste ende virksomheden, der opnår positive tal på bundlinjen i den interne kommunikation, som er udgangspunktet for sundt og effektfuldt brand.
Dermed er vi henne ved virksomhedernes første spændende udfordring, hvilke oplevelseselementer passer godt til vores kompetencer og visioner, som alle i virksomheden er enige om.
Jeg tror og håber at vi ser meget mere til oplevelsesøkonomi lignende tiltag i fremtiden og glæder mig til at være en del af det.
Ja, mit ønske er også, at mange, mange flere bliver bevidste om, hvad en strategisk anvendelse af oplevelser i forretningsudviklingen faktisk have have af både interne og eksterne effekter for virksomheden. Og det gælder lige meget, om man er fra “traditionelle” erhverv eller kultur og turismeerhverv.
)
Vi arbejdede med i vores analyse, at oplevelser kunne arbejde med tre overordnede hovedformål: Transformation, Organisation og Kommunikation. Tjek gerne analysen ud for lidt flere ord herom.
Hej Johanne
Fin hjemmeside. Tak for det gode indlæg om den metodevejledning vi har skrevet. Har du set at der er flere af slagsen? Her http://cko.dk/metoder
Mvh
Søren Würtz