Skip to content

Revision af alle uddannelser?

10. oktober 2013

Jeg tror desværre, at der er behov for at få revideret SAMTLIGE uddannelser, der uddanner kandidater til oplevelsesøkonomien, herunder turisme.

Mere fokus på forretning og økonomi

Jeg tror, at for at begrebet oplevelsesøkonomi kan blive ved med at have TYNGDE og give mening, så skal der justeres i vores uddannelser. Der bør som minimum være ét fag i forretningsudvikling, økonomi og finansiering, som klæder kandidaterne på til at tænke i business, så de BÅDE er skarpe til at tænke i oplevelsesdesign, markedsføring, og alle de gode ting, de uddannes i, MEN OGSÅ i hvordan der tjenes penge på oplevelser og laves rentable forretningsmodeller i vores virksomheder, attraktioner og forretningsmæssig sammenhængskraft på en destination.

Passer uddannelserne til markedet?

Jeg har på et tidspunkt kikket turismeuddannelser og oplevelsesøkonomiuddannelser i Danmark igennem. Se henvisning til nogle af dem her. Og jeg bliver NØDT TIL at stille spørgsmålstegn ved, om studieindholdet er tilpasset den hårde konkurrencesituation, der er på markedet for oplevelser og turisme. Det marked som aftagerne af kandidaterne skal (over)leve af.

Konkurrencen betyder:

1) Kandidaten skal have en forståelse for, hvad der kan TJENES PENGE PÅ, for at pumperne fungerer.

2) Kandidaten skal kunne oversætte den merværdi oplevelser giver i forskellige sammenhænge til hardcore FORRETNINGSSPROG.

RETURN OF INVESTMENT

Jeg talte tidligere på året med ON – Oplevelsesøkonomisk Netværk, bestående af nuværende og tidligere studerende på Kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi på Århus Universitet. Og frustrationen sitrede i lokalet – hvordan får vi fortalt erhvervslivet, hvad det er vi kan? Hvordan kan man måle effekterne af oplevelser? Hvordan måler man en oplevelse? En af dem fortalte, at det vigtigste begreb, han havde manglet at lære på studiet var, RETURN OF INVESTMENT – hvad får virksomheder ud af at tænke i oplevelser i deres forretningsudvikling.

Mere kant og profil

Uddannelser, der har “økonomi” i navnet, bør i min verden tilbyde undervisning i hardcore forretningsmodeller, forretningsudvikling og økonomi. Som de er nu, fremstår uddannelserne meget bløde og fluffy og hvad-skal-vi-så-bruge-sådan-en-kandidat-til…Ja undskyld – det er ikke for at gøre nogen kede af det…men jeg ser blot et behov for en skærpning af indhold, kompetencer og profil. Dansk oplevelsesøkonomi kommer ikke videre, hvis vi klapper hinanden på skulderen hele tiden…vi skal også hele tiden tænke på, hvordan vi bliver bedre.

Johanne

 

 

 

Hold dig ajour

20. august 2013

…for inden for overskuelig fremtid præsenterer jeg min NYE hjemmeside. Jeg glæder mig USIGELIGT! Jeg er nemlig gået selvstændig her i sommers. Og det er FEDT! Fedt at være iværksætter. FEDT at forfølge sin passion og gøre den til sin levevej. FEDT at kunne udvikle nogle tiltag, som jeg præsenterer her til efteråret. Du hører nærmere…

Du tænker nok, hvad jeg så laver nu….?

Her ser du en glad rådgiver i kultur, turisme og oplevelsesøkonomi!

Jeg laver det samme som før – rådgiver i projektudvikling, projektledelse, strategi- og forretningsudvikling inden for kultur, kulturarv, turisme og oplevelsesøkonomi.  Og jeg elsker det!

KULTUR og DEBAT

Indtil jeg præsenterer mine nye tiltag, vil jeg i mellemtiden opfordre dig til at holde dig AJOUR med det stort anlagte KULTURMØDE på Mors, der går i luften på torsdag. Dansk kulturliv samles til DEBAT og jeg håber VIRKELIGT, at der kommer noget ØJENBRYNS-LØFTENDE på bordet i den danske kulturdebat i den forbindelse.

Jeg tror dog, at vi kommer til at høre den kendte SKYTTEGRAVS-debat om kunstens rolle i samfundet versus oplevelsesøkonomiens rolle. Jeg kan godt lide Tem Frank Andersens blogindlæg med kommentarer hertil. Jeg mener nemlig, at der er plads til flere “variationer” af eller tilgange til kunst og kultur – også i oplevelsesøkonomien. Kunst og kultur har en ROLLE og VÆRDI både

  • på et PERSONLIGT udviklende plan i den enkelte
  • som DEMOKRATISK stimulerende for vores samfund og stimulation og DISKUSSIONSDRIVER til vores samtid
  • og i en MARKEDSMÆSSIG sammenhæng.

Og vi bør kunne rumme alle tilgange. De er ALLE utroligt vigtige.

Lad os mødes på Mors til en livlig debat om dansk kunst og kultur i det 21. århundrede!

Johanne

 

 

 

Folkemøde for kulturlivet til august

11. juni 2013
by Johanne Priem Bugge

I disse dage er der Folkemøde på Bornholm - DIALOG OG DEBAT på tværs af politikere, organisationer, foreninger m.fl. Til august er der ved at blive arrangeret et SPECIFIKT folkemøde for kulturlivet! Det foregår den 22. – 24. august 2013 på Mors.

Og jeg laver et lille reklameindslag for det her – fordi det er VIGTIGT. Fordi det er TILTRÆNGT. Fordi det BØR PRIORITERES.

Kulturens folkemøde - august 2013

Det samlede kulturliv er inviteret til AT FÅ TALT om fremtid og retning! Om kulturpolitik og visioner. Om fornyelse og erkendelse. Om penge og rollebesætning.

KULTURMØDET  lægger op til et ambitiøst bud på at få hævet kulturdebatten og få bredt den ud. For det ville da være interessant, om den vitterlig blev det! Nogle ville nemlig spørge sig selv, om der har været særlig meget nyt på TAPETET de sidste 10 år.

Du synes måske, jeg er lidt unuanceret  – men nogle gange er det godt med lidt sort/hvid snak.

Det ville være NYT, hvis danske kulturproducenter for eksempel tog sig til NEXT LEVEL - organiserede sig i en stor faglig paraplyorganisation og på den måde fik sig et mere vægtigt talerør udadtil. Tænkt i HORETA eller tænkt i DANSK METAL. Ja, undskyld – der er helt sikkert nogen der bliver fornærmet, når de læser det.

Men det ville BETYDE noget – for GENNEMSLAGSKRAFTEN. Der er en masse faglige “brancheorganisationer” inden for dansk kunst og kulturliv. Men jeg oplever ikke, at de tit nok står sammen og får mere fylde i den politiske debat, når der skal overbevises om kunstnernes rammebetingelser og mulighederne i krydsfeltet mellem kunst/kultur og alle andre brancher. Det synes jeg er en mangel for, at dansk kulturliv kan flytte sig.

Der vil komme politisk bevågenhed i dagene omkring KULTURMØDET – jeg håber, det er startskuddet til flere visionære, men håndgribelige indsatser for dansk kulturliv!

Vi ses på Mors til august! (Og hvis du er på Bornholm i disse dage – så er der Musikken i Rosengade, hvor der også er nogle debatsamtaler inden for kunst, kreativitet og kultur).

Johanne

Blogindlæg – Hold tungen lige i munden!

9. maj 2013
by Johanne Priem Bugge

Og vær SIKKER på hvor du er på vej hen. Især hvis du er PROJEKTLEDER inden for kultur, kulturarv eller turisme . Der er RIGELIGT at holde styr på!

Der er meget at forholde sig til som projektleder!

  • Fundraising – og holde styr på ALLE bevillingsgiveres formalia og effektmålingskrav
  • Få skræddersyet et GEDIGENT projektdesign på baggrund af et present behov og en god idé
  • Involvere samarbejdspartnere – og holde dem til ilden –  OG VÆRE PÅ FORKANT MED KONFLIKTER
  • Få relevante interessenter til at tage EJERSKAB og nikke til den gode projektidé (og også gerne få dem til at lægge nogle penge eller timer i projektet)
  • STYRE budgetter og timeregistrering – sætte sig ind i projektstyringssystemer
  • Håndtere krummelurer fra politisk styrede organisationer, som ofte er din samarbejdspartner eller dem der ligger penge i projektet
  • Have MÅLET for øje og holde fanen højt for sit projektsekretariat
  • Være helt skarp på at få OPSAMLET erfaringer og læring til de næstkommende projekter

Hvad skal der ellers holdes styr på, synes du?

Min erfaring er, at en GOD projektleder kender sig selv godt – hvad der er ens styrker, og hvor man er knap så skarp. Det er første skridt på vejen til at LYKKES med sit projekt. Vær ærlig over for dig selv med, hvad du skal bede om hjælp til og hvornår der skal søges efter gode råd.

Der er så mange forskellige samarbejdspartnere  - lige fra uddannelsesinstitutioner, kommuner, region, brancheorganisationer, erhvervet, ildsjæle og mange flere. Det er noget af det, der gør det så interessant og udfordrende af være projektleder – der er mange interesser, men også mange der kan have glæde af de resultater jeres fælles projekt munder ud i.

Johanne

P.S. Hvor er det skønt at være tilbage på bloggen igen – efter “den ultimative oplevelse” at blive mor for anden gang – søn nummer to er nu sat godt i verden, og jeg glæder mig til at møde jer igen ude i kulturlivet, turismen og oplevelsesøkonomien!

 

Årets bedste nyhed for dansk turisme

10. maj 2012

Intet mindre!

En kinesisk milliardær har vist interesse for at investere i en H.C. Andersen Park. Lad os VIRKELIGT håbe, at det bliver en realitet! Kryds hvad krydses kan!

H.C. Andersen 1869, fotograf Thora Hallager

Vi er nogle, der i årevis har drømt om at få realiseret det oplevelsesØKONOMISKE potentiale, der er i brandet H.C. Andersen.

Ja, jeg drømmer om Fairytale Land of H.C. Andersen (okay, der skal nok findes et mere øreklingende navn) i kaliber med LEGOLAND og DISNEYLAND EUROPE.

Jeg kan have mine tvivl om mindre kan gøre det, hvis pengestærke kinesiske turister m.fl. vil finde det interessant nok at rejse til Danmark efter.

En park med global appel!

Med total GENNEMFØRT oplevelsesdesign ned til MINDSTE DETALJE.

Med TOP-TOPKVALITET og SUBSTANS.

Med STOR UNDERHOLDNINGSVÆRDI og LÆRINGSVÆRDI med ærefrygt for digterens storslåede og imponerede fortællekunst, liv og levned – og indflydelse.

SE DET I ØJNENE

Vi har vitterlig ikke alverdens goodies at tiltrække turister med, når Danmark spottes i den store globale rejsekonkurrence – og da slet ikke FYN. Det vil være en gevinst for alle at få et af de meget få AUTENTISKE danske brands med global genkendelse til at funkle.

Om end vi danskere synes at kende Fyn for noget smukt natur, og Egeskov og…og  ja hvad mere….kan man drillende spørge, så er der ikke internationale fyrtårne, der kan det dér, som Eiffeltårnet, Den lille Havfrue, Venedig m.fl. kan. Vække genklang og ubetinget rejselængsel i folk langvejs fra.

EFFEKTER

Tænk på de OPLEVELSESPAKKER og synergieffekter mellem H.C. Andersen Park og forskellige lokale, regionale og nationale attraktioner og turoperatører, etc. der kunne udvikles på. Der ville være masser af spin-off effekter i form af beskæftigelse og på regionens erhverv.

Og JA, det ville koste INVESTERINGER – ikke kun fra den kinesiske millardær. Men i Odense Kommune m.fl. at få tilrettelagt og gennemført så omfattende et projekt og sikre at investeringerne ville tjene sig hjem for alle parter.

Nu er der blot tilbage at håbe, at der ikke bliver lavet fodfejl og milimeterdemokratiske finurligheder i processen, så det hele ikke bliver til det, som det kunne blive til – nemlig et nyt STÆRKT kort på hånden for danske turisme. Husk på hvor lidt vi egentlig har rykket på overnatningssiden siden først i halvfemserne.

Ja, det kan godt være, det har regnet hele dagen i Nordjylland, men jeg har ikke ænset det siden kl. 9. i morges, da jeg hørte nyheden i radioavisen – her er lutter smil og forhåbninger til det bedste for dansk turisme!

Johanne

Klædt på til oplevelsesøkonomien

7. maj 2012

I dag giver jeg den som OPLEVELSESAGITATOR – tak for “titlen”, Anders Justenlund ;) . Indlægget er baseret på et oplæg til kommende cand.merc’ere på Aalborg Universitet.

Jeg har 4 budskaber til kommende HA’ere og Cand.merc’ere. BUDSKABER som er vigtigt for dem (og oplevelsesøkonomien) at de skriver sig bag øret på deres vej igennem studiet og ud på karrierevejen. Her er overskrifterne for budskaberne. Læs mere senere i indlægget.

1) Der er brug for mere forretningsforståelse i oplevelsesøkonomien

2) Der er brug for at tænke i oplevelsesbaseret forretningsudvikling

3) Der er brug for at kreative industrier og det brede erhvervsliv arbejder langt tættere sammen

4) Der er 4 succeskriterier for at lykkedes i oplevelsesøkonomien

ALT i ALT kunne jeg rigtigt, rigtigt godt tænke mig, at flere studerende SKREV projekter og specialer med udgangspunkt i turismen og oplevelseserhvervene. Og at de ikke kun tænker i Grundfoss og Danfoss og A. P. Møller som mønstercases på erhvervsvirksomheder. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt! Og der er brug for at gøre op med produktionsvirksomheden som arketype på dansk erhvervsliv.

 

BUDSKAB 1

JA -  I er som erhvervsøkonomisk uddannede vitale for professionalisering og udvikling af oplevelsesøkonomien – I skal ud og gøre en forskel!

De kompetencer I besidder er helt afgørende for udviklingen af dansk oplevelsesøkonomi. Forståelse for konkurrenceevne, økonomistyring, strategisk bevidst ledelse, investeringsplaner, HR – hele den palette I får kendskab til på studiet er afgørende for en styrkelse af dansk turisme og oplevelsesøkonomi.

Der er ingen tvivl om, at jo mere forretningsforståelse der puttes ind i oplevelsesøkonomien, jo bedre rustet er danske kreative brancher, turismen og det øvrige erhvervsliv i den virkeligt globale konkurrence, vi befinder os i.

 

BUDSKAB 2

Mit andet budskab er, at det giver god mening at tænke oplevelsesøkonomi MEGET BREDT OG AT TÆNKE i oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

I min optik kan oplevelsesøkonomien inddeles i tre “sektorer”:

Den kreative kerne – de kreative brancher. Her finder vi fx Radio & tv, film & video, kunst & kunsthåndværk, musik, arkitektur, design, reklame, indholdsproduktion,etc.

Turismen/oplevelseserhvervene – det er blandt andet forlystelsesparker, overnatninger, gastronomi & natteliv

Og den yderste ring er resten af Danmarks erhvervsliv: Det brede erhvervsliv, hvor vi finder finansieringsinstitutter, produktionsvirksomheder, COWI, Danske Bank, Tømrermester Madsen, etc. etc.

Hvad handler oplevelsesbaseret forretningsudvikling om?

Jeg var for nogle år siden med til at lave en analyse for REG LAB, der gik på, hvordan det brede erhvervsliv gør brug af at arbejde STRATEGISK med oplevelser. Det, der også kan kaldes Oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

Oplevelsesbaseret forretningsudvikling handler om at SKABE MERVÆRDI via oplevelser og kreativt indhold – og TJENE PENGE PÅ DET! Det handler om, at være bevidst om, at oplevelser er et effektivt redskab, som virksomheden kan differentiere sig med og skabe forretningsmæssig udvikling på.

3 forskellige veje

Vi lavede nogle cases og kunne på tværs se, at virksomhederne arbejdede med oplevelser inden for tre områder:

Kommunikation – Oplevelser i salg og markedsføring, PR, fx events – CASE: Pressalit hyrede fx kunstnere til at give deres bud på design af toiletsæder – De lavede Pressalit Art Gallary, der blev et tilløbstykke på verdens største VVS-messe i Frankfurt.

Organisation – Oplevelser i udviklingsprocesser: Organisation – medarbejder og strategiudvikling – CASE: Knud Engsig brugte Jomfru Ane Teatret til at iscenesætte sin strategiproces.

Transformation – Fra produkt til oplevelse. CASE: Jysk Barberbladefabrik indgik strategisk samarbejde med 3part designbureau i Århus for at komme til at stå stærkere konkurrencemæssigt med deres vinduesskrabere – funktionsmæssigt var det nye produkt ikke anderledes end det gamle, men oplevelsesmæssigt fik det et stort spark opad. Her var nu fokus på brugeroplevelsen og det æstetiske udtryk.

Effekterne

Nogle vil måske hævde, at oplevelsesbaseret forretningsudvikling blot er et nyt ord for, hvad mange virksomheder har gjort i årevis. Det som dog var ALTAFGØRENDE vigtigt i analysen var, at virksomhederne ANERKENDTE den afgørende faktor, at deres samarbejde med de kreative brancher var skelsættende, og at det gav en række (ikke altid målbare) effekter.

Virksomhederne pegede på følgende effekter af oplevelsesbaseret forretningsudvikling i casene:

Interne effekter:

• Bedre fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere.

• Lavere sygefravær blandt medarbejderne.

• Fremme af innovationskultur.

• Skaber kompetenceudvikling og øget samarbejde mellem faggrupper.

• Bedre intern kommunikation.

Eksterne effekter:

• Styrket image, brand, synlighed og gennemslagskraft.

• Bedre differentiering fra konkurrenterne.

• Konkrete produkt- og serviceinnovationer.

• Øget kundeloyalitet og –tilfredshed.

• Mulighed for at tage en højere pris.

• Anerkendelse fra omverdenen i form af priser og presseomtale.

• Interesse fra forskningsverdenen.

Se side 60-61 i rapporten “Oplevelsesbaseret Forretningsudvikling”.

Så mit andet budskab er altså, at oplevelser og oplevelsesbaseret forretningsudvikling er essentielle at have for øje, selv for traditionelle produktionsvirksomheder!

 

BUDSKAB 3

Mit tredje budskab er naturligt i forlængelse heraf: Lær kunsten at lede og samarbejde med kreative.

I kommer måske til at tænke: Hvad kendetegner de kreative brancher – hvordan samarbejder og leder man som erhvervsøkonom? Er arketypen på en kunstner og kreativ medarbejder ikke, at de er lidt småbesværlige, hippi-agtige, for laidback og har primadonnanykker? (En fordom jeg IKKE deler!) Måske – men DET MÅ I ÆDE, for det er dem, der får de skæve ideer, ser nye vinkler, der fra tid til anden er rigtigt mange penge i! Og som skal betale jeres løn.

Jeg undersøgte i mit SPECIALE, hvilke generelle træk der er ved kreative industrier (se gerne kap. 3.2). (Ja, så gammelt er det ikke, at det er outdatet ;) ).

Det mest vigtige træk er, at deres drivkræfter bunder i at have et kreativt kald, og hvor det oftest ikke er motivationen for at lave business, der driver dem. De har altså et anderledes eksistens- og værdigrundlag end “almindelige” virksomheder.

Dét gør det udfordrenede for det brede erhvervsliv og de kreative brancher at arbejde sammen – der bliver ikke talt samme sprog. I det brede erhvervsliv bliver der – sort/hvidt set – talt ud fra tegnedrengen i baglommen og hos de kreative ud fra et svulmende hjerte for den gode idé.

Når I på et tidspunkt skal arbejde sammen med nogle, der måske sidder og tænker vilde tanker og spiller bordtennis i firmaets udviklingsafdeling eller som har udtænkt en anderledes måde at få jer igennem en strategiproces på, eller som kan tegne de mest fantastiske fremtidsfinurlige produkter, så er mit budskab – øv jer i at være menneskekendere og mød hinanden med ligeværdighed. I er afhængige af hinanden. Giv plads til de kreative muskler og vær så den, der søger for at stå med budgettet i baggrunden, så økonomien holder.

Jeg synes, Helle Hein, forsker fra CBS, har lavet et virkeligt inspirerende stykke arbejde. Hendes artikel fra 2009 er virkelig inspirerende. I lærer helt sikkert forskellige ledelsesteorier på studiet. Men denne artikel, synes jeg, I skal skimme i gennem. Den deler medarbejdere op i fire arketyper. Primadonnaer, Præstationstrippere, Pragmatikere og Lønmodtagere. Og beskriver de forskellige motivationsprofiler de har, og hvad det betyder for den daglige ledelse af dem.

Der er rigtigt mange Primadonnaer mellem de kreative brancher. Helle Hein siger, at Primadonnaen er styret af et kald, og ønsket om at gøre en forskel, og af ekstremt stærke idealer og værdier. Hun anbefaler en skærmende ledelsesstrategi… læs selv mere.

 

BUDSKAB 4

Det sidste og fjerde budskab: Jeg ser fire helt afgørende succesparametre for at lykkes som virksomhed i oplevelsesøkonomien

1)        Hav UFATTELIG meget styr på jeres målgrupper og produkt  og den brugeroplevelse der er knyttet til det

2)        Hav ufattelig meget STYR PÅ hvordan I tjener penge på dem – altså jeres forretningsmodeller, økonomien – det kan lyde banalt for en cand.merc’er, men det er ikke               en spidskompetence hos en del kreative industrier

3)        Lær at være en god samarbejdspartner! Både overfor jeres kolleger, eksterne samarbejdspartnere, etc. Oplevelsesøkonomien er oftest kendetegnet ved et samspil                     mellem mange forskellige typer aktører før end, der kommer et produkt ud i den anden ende.

4)       Vær opmærksom på den politisk styrede virkelighed en stor del af oplevelsesøkonomien er afhængig af. Offentlige bevillinger sætter rammer og begrænsninger.

Så god vind og klø på – der er brug for nogle dygtige erhvervsøkonomer med forretningsforståelse, og som forstår de branchespecifikke forhold i turismen og de kreative industrier.

Jeg glæder mig til at møde (forhåbentlig mange af) jer ude i oplevelsesøkonomien!

Johanne

Så kom der sandheder på bordet!

20. marts 2012

Og hvor er det TILTRÆNGT! Dansk turisme. Vi står i stampe. Vi er set over en bred kam for dårlige til at forretningsudvikle. For dårlige til at kende vores gæster ordentlig og vide, hvordan vi kan tjene penge på dem. For dårlige til at tilpasse os et globalt marked og turde rydde op i vores prioriteringer af målgrupper. For dårlige til at tænke professionelt om destinationsudvikling. Og værst af alt: For dårlige til at samarbejde.

Er du provokeret? FINT. For provokation giver ofte anledning til handling og TRODS og jeg skal vise dig, skal jeg.

Nyt interessant indspil

Jeg er så tilpas med, at der nu er kommet en bog på markedet om UDFORDRINGERNE i dansk turisme. Min gode samarbejdspartner Eskild Hansen har fornyligt udgivet en bog “Et land med Kant. Brikker til en udvej for dansk turisme”. Den vil gøre ondt at læse. Men gør det alligevel! Det vil jeg i hvert fald. Den vil skabe debat. Og det er vigtigt.

Vi er ikke en del af udviklingen

Jeg glemmer aldrig, da Claudia Rota Andersen fra VisitDenmark præsenterede en slide over udviklingen i overnatninger i danske turisme siden 1992. Se den her – slide 4. Fuldstændig i stampe. Nærmest en LIGE streg, selv om turismen globalt er i rivende udvikling. Kan det være TILFREDSSTILLENDE?

“Jamen, Johanne, momsen, den kvæler os”.  Ja, men det er ikke hele forklaringen. “Jamen, Johanne, det er da ikke så ringe, når nu verden ser ud, som den gør med finanskrise og alt muligt”. Der har ikke været finanskrise lige siden 1992 – udviklingen er for ringe, i hvert fald, hvis man har ambitioner for branchen.Vi er ikke professionelle nok. Det må vi erkende og arbejde på.

Tid til Omstilling

Eskild og jeg har just været involveret i et projekt i Nordjylland, hvor nøgleordene har været forretningsudvikling, professionalisering af destinationsudvikling og samarbejde på tværs af turisterhverv, kommuner og turistfremmeorganisation. Jeg har tidligere skrevet om dette arbejde.

Og læringen var her, at når vi arbejder med minidestinationer, som der er mange af i Danmark, ja så er der masser at tage fat på – lige fra at få drivkraftige folk med mod på investeringer og hjertet på samme sted sat om det samme bord, få nogle forretningsmæssige idéer søsat, og få kommunerne til at putte ressourcer i og tænke bevidst om erhvervsudvikling i turismen. Og få ledet og fordelt arbejdet på en hensigtsmæssig måde. Hvem skal lave hvad, hvornår, hvordan og hvorfor?

Jeg har lige set en reklame i tv, der slår på Tid til Omstilling. Lad os arbejde hen mod Tid til Omstilling i dansk turisme og oplevelsesøkonomi.

FAT MOD! :)

De bedste hilsner

Johanne – og jo, jeg har holdt pause, men er nu tilbage på bloggen :)

 

 

Et anderledes turismeprojekt

5. oktober 2011

Workshop på Feriecenter Slettestrand 28. september 2011 - NOMINI udviklingsgruppen for Slettestrandområdet diskuterer deres styrker og svagheder

Jeg har været opslugt den sidste måneds tid. Så opslugt, at jeg har negligeret min herlige hobby – min blog. Årsagen er et rigtigt interessant og nytænkende – hvis jeg selv skal sige det – projekt mellem VisitNordjylland og Aalborg Samarbejdet (Jammerbugt, Aalborg og Rebild kommuner).

Vi udvikler et koncept og en metode for dynamisk destinationsudvikling. Vi kalder projektet for NOMINI – Nordjyske Minidestinationer i Udvikling.

Det er et anderledes udviklingsprojekt af flere grunde:

1) Vi har fokus på decideret forretningsudvikling mellem turistvirksomheder

2) Vi arbejder for at føre turisterhverv, turistfremmeaktører og kommunale embedsmænd langt tættere sammen for at sikre konkret og handlingsorienteret udviklingsarbejde

3) Vi faciliterer et læringsforløb, hvor 4 minidestinationer skal få retning på deres destinationsudvikling og ende ud med hver deres visions- og investeringsplan for de næste 3 år

Konkret merværdi

Målet er at få tiltag sat i søen, som giver merværdi for erhverv og destination – at få strategisk retning på beslutninger og kvalificeret forretningsidéer, der skubber aktivt til turismeudviklingen på minidestinationen. Og at få et seriøst og ambitiøst dokument i den sidste ende, som kan overbevise investorer og fonde.

Det er virkeligt et inspirerende og lærerigt projekt for mig. Jeg glæder mig til på mandag, hvor vi skal have den første fælles workshop med ca. 70-80 indbudte deltagere. Minidestinationerne har allerede haft hver deres opstartsworkshop. Nu gælder det input om marked og målgrupper, der skal give inspiration til at kvalificere de forretningsidéer, der allerede er kommet på bordet de fire steder.

Hvem er vi?

Når jeg skriver vi, så er det, VisitNordjylland, Aalborg Samarbejdet og min gode samarbejdskollega Eskild Hansen fra Eskild Hansen Strategibureau og jeg og mine kolleger fra COWI.

 

Johanne

Den passionerede gæst

6. september 2011

 Jagt i Skotland. Bach-maratonkoncert i Hune Kirke. Cake Show i Birmingham.VM i windsurfing i Klitmøller. Strandsejling på Rømø. Rutchebaneentusiaster fra USA. Lystfiskere. Slægtsforskere. Justin Bieber-fans. Haveelskere. Historieeventyrer…

Dybtfølt passion

Jeg er virkelig fascineret af den type kunder/gæster/turister/publikum, som har en passion, der afgører, hvor og hvornår de holder ferie. Min veninde fortalte med funklende øjne, at hun skal til en kæmpemæssige kagemesse i Birmingham i 3 dage. Og hun betaler gladeligt for at komme afsted og få en unik oplevelse og inspiration til hendes kageblog.

Du har sikkert også familie eller venner, som har en passion eller en hobby, der gør, at de bruger FERIE OG PENGE på at rejse efter OPLEVELSEN. De får lykkefølelse af deres hobby. Og det er alvorligt ment.

Spot de særlige målgrupper

Det kan lyde banalt, men det kan godt være lidt af en kunst….at få fundet frem til, at man har noget GANSKE SÆRLIGT, som en SPECIFIK målgruppe gerne vil betale penge for. Og herefter at få dem gjort opmærksom på “varen”, så de kommer og lægger nogle penge til foretagenet. Og penge, det bruger de passionerede GERNE på deres passion.

Måske det er unik natur, flora og fauna, der er varen. Måske er det en middelalderfestival. Måske er det en særlig kunstsamling. Måske noget helt fjerde eller femte….

Nå din målgruppe

Under alle omstændigheder skal der puttes ressourcer i at få markedsført “varen” til målgruppen – Er der en særlig forening, hvor målgruppen deler sin passion, og hvor man kan henvende sig og gøre opmærksom på sig selv med et lille “reklameinslag”? Måske man kan nå nogle entusiaster ved at lave en facebook-side? Måske har de selv en side, man kan “hooke” sig op på? Måske er midlet en eller anden form for viral markedsføring i virtuelle fora, som målgruppen samler sig om? Måske med en henvisning til en forholdsvis enkel video på youtube? Man må være lidt opfindsom for at blive set…

Johanne

Hvor kommer du fra?

19. august 2011

Der er masser af besøgende - men hvor mon de har været henne før de tog på shopping?

Turisters mobilitet

Jeg fandt mig selv næsten hoppende op og ned af fryd og sikkert med røde æblekinder og skinnende, forventningsfulde øjne. “Jamen, hvor er det spændende!”, næsten skreg jeg ind i hovedet på min stakkels kollega Simon, der godt nok kender til min entusiasme i tide og utide, når jeg støder på noget spændende i mit arbejde, da han sidder blot tre meter fra mig på kontoret – men som nok lige måtte sunde sig lidt efter optrinnet. Så ivrig blev jeg.

Ny viden

Forestil dig muligheden for at kunne få viden om, hvor dine gæster/kunder/turister kommer fra – UDEN at skulle bruge ressourcer på at spørge dem. At få kortlagt hvilken vej de tager hen til dig. Hvilke geografiske områder du så at sige trækker dine kunder fra. At vide om de primært kommer fra færgen eller campingpladsen 20 km væk eller først har besøgt en attraktion eller været i handelsbyen eller…

Det gør en forskel

at have sådan en viden fordi det bliver tydeligere

1) hvor det kan give mening at markedsføre

2) hvilke frugtbare muligheder du har for at lave samarbejde med andre fx attraktioner, cityforeninger, hoteller, m.fl.

Teknikken

Det hele handler om at foretage målinger ved at opsætte målestationer på strategiske steder. Stationerne fanger og identificerer elektronisk udstyr som mobiltelefoner, navigationsudstyr, headsets mv. Efterfølgende kan man finde frem til, hvordan det registrerede udstyr har bevæget sig.

FRIIS

Det er mine kolleger Simon, Jonas og de andre ved at have godt styr på. Og der er allerede interessante erfaringer fra indkøbscentret FRIIS i Aalborg. Her har Jens fundet ud af, hvordan folk, der parkerer i centrets p-kælder, bruger resten af centret, eller om de blot parkerer og derefter går direkte ud i byen.

Og teknik-kollegerne lover mig, at det ikke er dyrt over hovedet.

Nu drømmer jeg om, at der er nogle beslutningstagere ude i Danmark, der siger: “Ja, da! Den viden skal vi kvalificere vores forretnings- og/eller turismeudvikling med!”

Johanne